Sidste år var mit første med grønne fingre. Jeg har indtil da aldrig dyrket noget, selvom jeg har forsøgt med et par chilipotter – uden held.
Krigen i Ukraine blev startskuddet. Som prepper forsøger man altid at være så uafhængig af udefra kommende bump på vejen som muligt. Foråret 2022 blev min øjenåbner for hvor hurtigt verdenen kan forandre sig. Der gik det op for mig at, fra at have en masse frø til rent faktisk at kunne høste og gemme frugten. Der ligger en masse knowhow, en utrolig mængde viden om lokale forhold og en masse arbejde.
Så da jeg startede ud sidste forår havde jeg aldrig spiret noget. Den første plantekassen blev hurtig afløst af den anden og inden jeg havde set mig om, så havde jeg 8 højbede. Jeg forsøgte at dokumenterer mine fremskridt og ikke mindst mine fejl. Da den sidste YouTube film blev uploaded i slutningen af december havde jeg lavet 15 videoer.
Det spændende var at jeg opdagede at jeg nød havearbejdet, køkkenhaven og det at være sammen om naturen.
Så fra kun at tænke økonomi, mængde og overlevelse, så skiftede fokus til at opbygge et mentalt fristed.
Det lykkedes mig at dyrke en utrolig mange tomater. Majs blev en stille succes og ærter og bønner har for evigt indfundet sig på matriklen. Gulerødder og rødbeder blev også en succes.
Hvad byder 2023 på?
Ud over få bedre føling med årstiderne og de forskellige almene afgrøder, såsom løg, porrer, kartofler og bønner. Så bliver et hovedfokus polytunnelen og hvad der kan gro derinde. Jeg er igang med at forespirer et hav af forskellige chilier.
En ting jeg gerne vil lærer i år er konservering. Bl.a. vil jeg gerne lave mine egne krydderiblandinger.