Spring til indhold

Mentalt helbred – 5 ting du som Prepper kan gøre – Positiv Psykologi

Hej og velkommen til – i dag vil jeg snakke om mentalt helbred i forhold til det at være prepper. Fokus er i den periode der leder op til en krise, altså normal hverdag og forhåbentlig den eneste tid vi kommer til at opleve. Så jeg ville ikke komme ind på krisehåndtering eller psykisk førstehjælp.

Jeg har lagt mærke til, at der på diverse fora er et udpræget højt alarmberedskab og følelse af at apokalypsen er forestående. Det er der ikke noget at sige til, i disse tider, hvor stormagterne flekser med musklerne, med energi og fødevare krise under opsejling, listen er lang. Kryddret med amerikanske youtubers der lever af at sælge frygt, så har jeg en oprigtig bekymring for at det sætter sig i kroppen og psyken hos mine medpreppers. Derfor vil jeg præsentere 5 ting du kan gøre i din hverdag for at styrke dit mentale helbred.

 

Positiv psykologi er udsprunget efter 2. verdenskrig og ville gøre op med det ensidige fokus på sygeliggørelsen. Altså grundstenen i lægevidenskaben, at undersøge hvad der gør os syge, vende den på hovedet og fokusere på hvad der gør os raske.

 

En meget populær undersøgelse der skulle afdække de mest lykkelige jobs, havde en klar nummer sjok. Det var advokater! Rationalet er at deres arbejder går ud på at bekymre sig om alt der kunne gå galt. At forudsige huller i forsvaret/lovgivningen. Dette koblet med meget få handlemuligheder og kognitiv dissonans, så har du opskriften på et erhverv som har 3 gange så stor sandsynlighed for at udvkle depression. Lyder det bekendt?

 

3 gode ting

En klassisk øvelse fra den Positive Psykologi er 3 gode ting. Den går i alt sin enkelthed ud på at du tager et stykke papir og en blyant og så hver aften inden du lægger dig til at sove, skriver 3 ting ned, som du i løbet af dagen har været særlig glad for. Det er med til at styrke og fastholde et positivt fokus, så du begynder at lægge mærke til gode ting i hverdagen.

 

Modsige auto bekymringer

En udfordring for mange er måden at vores bevidsthed fungere når det kommer til bekymringer. Hvis du taler med en god ven, så ville der være et ping/pong og vennen kan måske finde på at sige: ahh.. det lyder da helt usandsynligt, eller tror du det var det hun mente? Den funktion har vores hjerne ikke og så kan ubegrundet bekymringer blive til sandheder. Så hvis du går med bekymringer oppe i hovedet, så skal du være opmærksom på det begreb jeg kalder “auto-bekymringer”. Det er vigtigt, at hvis du bekymre dig om noget, måske ubevidst, lige at stoppe op og prøve at modsige dem. Det kan være en god ide at skrive dem ned og lade dem ligge på bordet nogle dage og så vende tilbage.

 

Tag en pause  

Tænk på din bevidsthed som en lommelygte, det som er i lyskeglen, det fylder i dit hovede. Der er mange gode erfaringer at hente fra corona epidemien, der var der daglige smittetal og hobevis at pressemøder. Rigtig mange danskere valgte at slukke ned og aktivt vælge ikke at læse nyheder i en periode. Det samme kan du. Hvis det hele ramler, så skal du nok få det af vide. Men prøv at tage to tre dage uden at kigge på de sædvanlige nyhedsstrømme du plejer at kigge på. Prøv at bruge tiden væk fra skærmen med grounding eller mindsfullness øvelser. og inden det bliver for langhåret, så er en simpel øvelse, at spise. Prøv at tygge lidt langsommer, læg mærke til smagene og teksturen – fokusere på dine sanser i et halvt minuts tid ved hvert måltid.

 

Zone af kontrol

Jeg tænker tit i 3 kategorier, som jeg kalder zone af kontrol. Den inderste er mig, det er ting som jeg umiddelbart kan handle på. Hvis jeg er ved at blive for tyk, så kan jeg spise mindre slik.

Den anden ring er ting, som jeg har en perifær indflydelse på. Det kan være konen, som køber slikket med hjem, jeg kan bede hende om at lade være, eller gemme det bedre.

Den tredie ring, er helt uden for min kontrol. Det kan være Dumle der holder op med at lave slikepinde. Det har jeg ingen indflydelse på.

Det smarte ved denne inddeling er, at jeg kan godt læse nyheder om Dumle, men i stedet for at brokke mig over beslutningen, som jeg alligevel ikke har nogen indflydelse på. Så kan jeg ligesom de dårlige ting på Sushibåndet, bare lade det kører forbi, rent mentalt.

Magien ligger i at anerkende, at der er mange ting her i verden som er uden for min kontrol, og i stedet for at bruge energi på det, så kan jeg fokusere hvad der reelt er inden for min zone af kontrol.

 

Hvad gør dig glad?

En svær ting for os mennesker er, at nyde den habituelle tilstand. Vi lægger simpelthen ikke mærke til det når vi har det godt. Et godt eksempel er smerte, DET lægger du mærke til, men lægger du mærke til “ikke smerte”? En god måde at få livsglæde og en bevidsthed om den, er at lave en liste over ting, som gør dig glad og så sørge for at gøre det på ugentlig basis.

Det kan være en løbetur, en tur i køkkenhaven, male warhammer eller spille brætspil. Listen er personlig og det vigtigste er at du gør noget i løbet af ugen. En god markør for aktiviteter der gør dig glad er den såkaldte zen eller flowtilstand, opfinderen Tjik Zenmihail beskrev det som en musiker der i samspil med sit instrument og bandet glemte alt om tid og sted og bare “var til stede i nuet”. Hvis du laver noget, hvor du mister tidsfornemmelsen og har det rart, så er det værd at skrive på listen!

 

Jeg ville sige tak for i dag og håber at de 5 punkter kunne inspirere dig eller i hvertfald sætte nogle tanker i gang. Tak for nu!