Spring til indhold

Rotations princippet

Et kernebegreb inden for Prepping er rotationsprincippet.

Når du har valgt at forberede dig på en krise, så er ulempen at du oftest ikke ved hvornår hændelsen indtræffer før det er for sent. Derfor er det essentielt at kunne have et stabilt lager af mad og drikke i tilfælde du får brug for det. Jeg kan i min egen levetid nævne orkaner, snestorme, storkonflikten i 98 og senest corona nedlukningen, alle eksempler på situationer hvor der ville være en god ide at have lidt ekstra i køkkenskabet. 

Rotationsprincippet Peter Preppring – Youtube

En nem måde at gøre det på er, at opbygge et lager af langtidsholdbar mad, såsom pasta, ris, tørrede bønner og dåsemad. Men det kan oftest ikke stå alene og vil på et tidspunkt nå sidste anvendelsesdato. Det som jeg ville anbefale er at opbygge et lager af det du normalt spiser til dagligt og ved at købe en ekstra pose ris eller hakkede tomater hver gang du handler ind. Det er her rotationsprincippet kommer i spil. Det handler i alt sin enkelthed om at du ligesom med mælken i supermarkedet sætter det nyeste bagerst og tager løbende af det som er ældst. På den måde undgår du madspild, du får en økonomisk gevinst ved at handle tilbud og du har altid det du skal bruge.

Du kan med fordel forsøge at have et lager til en måned og hvis du tænker det er nødvendigt, så udvide med hvad du synes er passende.

Det som er ulempen er at det kræver plads og ordentlige opbevaringsforhold.

 

Der vil jeg anbefale at du deler dit lager op i 3 kategorier. 1. kategori er dit fjernlager, det er der hvor du opbevarer de ting som kan holde sig i flere år, det kan være 50 poser ris du har købt på tilbud. Dem har du pakket godt ned så de kan holde sig i lang tid. 

Den 2. kategori er dit viktualie eller forråds-rum, det er her du opbevarer de ting du bruger inden for nogle måneder, her er plads til 4-5 pakker ris eller andre ting som ikke kan opbevares i flere år.

Den 3. kategori er dit køkken, det er de ting som du bruger på ugentlig basis. Det kan være en bøtte med ris. 

Ideen med 3 delingen er, at du har de ting du skal bruge i dit køkken og så kan du supplere op fra dit viktualierum. Når du løber tør der, så kan du hente 5 pakker mere fra dit fjernlager. Du skal så bare sørger for et par gange om året, når der er tilbud at fylde fjernlageret op og sikre dig, at du sætter det bagerst.

 

Det kan virke overvældende, at starte ud i det omfang, men min egen erfaring er, at det hurtigt griber om sig, og du derfor ligeså godt kan få en god rutine fra starten af.

Men hvis du alligevel vil starte stille ud og sikre dig med et lager til et par uger, så kan det være en god ide at have det i et skab, så du kan lukke af for lyset men stadig have overblikket over hvad du har.

 

Det med at have overblikket er vigtigt, da du har ting liggende længe og derfor hvis du er ligesom mig, godt kan komme til at glemme hvad jeg pakkede ned for 3-4 år siden.

Der kan du tænker over om du ville have en fysisk  liste hængende, hvor du kan skrive ned hvad du køber og så strege det ud, når du tager det ud i køkkenet. Det kan også gøres i et regneark på telefonen, det vigtigste er at du finder en måde, som du kommer til at bruge. En anden ting du kan overveje er at skrive datoer uden på pakkerne med sprittusch. Det gør at du hurtigere kan overskue dit lager. Du kan vælge at skrive den dato som du har pakket det ned, eller den dato som står på pakken eller den dato du selv regner med at det kan holde sig til. Igen det vigtigste er at du finder en metode og bruger den.

 

Håber det gav dig lidt mod til at købe en pose ris ekstra næste gang du er ude og handle